Natursten bliver smukkere og smukkere i brug
Der er ikke to stykker natursten, der er ens. Farve, mønster og struktur er forskellig, ikke bare fra den ene naturstenssort til den anden, men også inden for samme art. Brugt i større flader vil natursten derfor fremstå i chatteringer, der bevirker, at stenen aldrig virker død og kedelig, men tværtimod levende og nuanceret.
Såvel farve, mønster og struktur påvirkes af hvordan stenen bearbejdes
I den friskkløvede råsten vil lyset som oftest brydes i og fremhæve stenens naturlige krystalinske opbygning.Ved slibning og polering går denne virkning tabt, til gengæld opnås at farver og mønstre fremhæves og jo finere slibning jo mere mættet fremtræder farven, for til sidst ved polering at opnå total dybde og glans. Brænding eller termisk spaltning er sammenlignet med den kløvede overflade nærmest neutral hvad farve og struktur angår.
Har man først valgt den rigtige overfladebehandling afstemt efter stenens funktion, har stærk brug og hårdt slid kun positiv betydning; sten bliver smukkere og smukkere i brug.
Granit
Granit er forskellige metaller, der er bundet sammen af ilt og indeholder siliciumdioxid som byggeelement. Det er hårdt og modstandsdygtigt mineral overfor mekaniske påvirkninger.
Granitiske bjergarter dannes i store mængder ved delvis opsmeltning af de oceaniske plader, hvor de føres ned under kontinenterne langs bjergkæder. Disse processer har fundet sted omtrent siden jordens oprindelse og de fleste granitter i det skandinaviske grundfjeld er over 1200-3000 mill. år gammelt. Granitten er hård, særdeles slidstærk og nærmest uforgængelige udendørs.
Når vi taler om granit, er det inden for naturstensbranchen, sjældent ud fra et videnskabeligt synspunkt en helt korrekt betegnelse. Både granit, gabbro, syenit, diorit, diabas, laborit og gnejs henregnes til granit. Det er mest praktisk at bruge fællesbetegnelsen granit, fordi disse materialer har ensartede kvaliteter.
De magmatiske bjergarter, altså granit og gnejs, er hårde og normalt meget slidstærke, både fordi de er opbygget af hårde, stabile silikatmaterialer som kvarts og feldspat, og fordi mineralerne er vokset tæt sammen under dannelsen.
På grund af granittens store slidsstyrke og modstandsdygtighed over for praktisk talt alle påvirkninger fra klima og miljø anvendes granit til byggeri både ude og inde; facadebeklædning, gulvbeklædning, trapper ude og inde, som vejmateriale, chaussésten, kantsten m.m.. Granit bruges fra det groveste havnebyggeri til de fineste kunstneriske skulpturer på byens torv.
Her et udsnit af granittens tekniske egenskaber inden for udvalgte granitter:
| Sten | Vægtfylde | Bøjningsstyrke | Trykstyrke | Vandabsorption |
| type: | kg/m3: | Mpa: | Mpa: | vægt%: |
| G399 | 2750 | 24,9 | 188 | 0,1 |
| G603 | 2680 | 16,99 | 180,2 | 0,199 |
| G684 | 2980 | - | 201,1 | 0,09 |
| G354 | 2920 | 14,4 | 194 | 0,18 |
| G633 | 2630 | 15,3 | 117,6 | 0,335 |
| G682 | 2600 | - | 177,6 | 0,46 |
| Bohus | 2649 | 13,7 | 155 | 0,22 |
Sandsten
Sandsten er oprindeligt løse bjergarter, der er aflejret på jordens overflade. De består af sammenkittede mineralkorn, der stammer fra forvitring af bjergarter og er transporteret som små partikler til aflejringsstedet af rindende vand eller vind. Sammenkitningen kan ske ved hjælp af kvarts og resultatet bliver en kvartsbundet sandsten, der er solid og slidstærk. Hvis sammenkitningen i stedet sker ved udfældning af calcit i mellemrummene mellem kvartskornene taler man om en kalkbundet sandsten, og den er mindre stærk.